Vision
Vores vision i Lumby og Stige Kirker
”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”, siger Jesus. Det gode budskab er med os, når vi går ud i verden og møder hinanden.
Hensigten med alt, hvad vi laver i vores kirker, er mødet med det enkelte menneske. Vi tror, at vi alle er inviteret ind i et fællesskab, som er skabt af Jesus Kristus. I det fællesskab er vi alle omfattet af liv, håb og tilgivelse.
Vi vil rumme hinanden, med hver vores forskellighed, ved at se og høre hinanden, og huske nærvær og samvær gennem ord og handling.
Vi vil møde flere, og gerne dem som har mest brug for det.